[vc_row margin_top=”-50px” margin_bottom=”25px” full_width_row=”true” css=”.vc_custom_1525787898719{margin-bottom: 50px !important;}”][vc_column css=”.vc_custom_1525764664107{padding: 800px !important;background-image: url(/wp-content/uploads/2018/06/hold_styr_pa_din_okonomi.jpg) !important; background-position: top center !important; background-repeat: no-repeat !important; background-size: cover !important;}”]
9 apps til mobilen som kan redde din økonomi
[/vc_column][/vc_row][vc_row margin_bottom=”10″][vc_column width=”3/4″][vc_column_text]
[easy-social-share buttons=”facebook,twitter,google” counters=1 counter_pos=”inside” style=”button”]
Publiceret: 27.06.2018
Sommerferien står for døren og du har måske lyst til at spare lidt ekstra inden ferien går løs eller blot få et bedre overblik over, hvad du egentlig bruger penge på? Vi giver dig her 9 apps, som kan hjælpe dig med at få din økonomi på ret køl. Med en budget-app kan du plotte alle dine faste udgifter og indtægter og andre betalinger ind, og dermed give dig et overblik over hvad du bruger penge på. Du kan planlægge, justere og tjekke dit budget i frokostpausen og mens du venter på bussen.
1. Spiir
Appen anvender dine data fra din netbank og giver dig et detaljeret overblik over dine regninger, din indkomst og dit forbrug, så du kan beholde overblikket og holde styr på dit budget. Læs mere om appen
her .
2. Weekly
Weekly-appen bidrager med at opdele dit forbrug efter uge, så du er sikker på at have nok penge sidst på måneden. Det er Jyske Bank, der har produceret appen, som blandt andet har en ”har jeg råd?”-knap og giver en ”økonomisk vejrudsigt” for din økonomi i op til fem uger frem. Læs mere om appen
her .
3. For Resten
Forbrugerrådet Tænk står bag denne app, som giver dig masser af tips og opskrifter til, hvad du skal bruge den halve broccoli og de to porrer, som dit halvtomme køleskab frister med. På den måde kan du bruge dine madrester og på den måde både spare penge og undgå madspild.
4. Chaser
Med Chaser-appen kan du spare mange penge på dine ugentlige indkøbsture. Når du indtaster din indkøbsliste på telefonen, viser den dig nemlig, hvor du finder de billigste varer i udvalgte supermarkeder.
5. Splitwise
Forestil dig dette scenarie: Din vennegruppe går sammen om en fælles gave eller middag, men I bruger forskellige beløb, så regnskabet bliver uoverskueligt og går i glemmebogen. Dette kan undgås med appen Splitwise, som regner ud, hvem der skylder hinanden hvad, og regningen kan deles retfærdigt.
6. Lommebudget
Lommebudget illustrerer dit forbrug på en grafisk måde. Det er Penge- og Pensionspanelet, der står bag appen, hvor man kan oprette et budget, indtaste sine indløb og dele sit forbrug op i luksusvarer og nødvendigheder, så det bliver mere overskueligt at få pengene til at strække længere.
7. EZ Expense Manager
Expense Manager er et budgetredskab som på en grundig måde giver dig et godt overblik over privatøkonomien. Du kan for eksempel tage billeder af dine kvitteringer, og du kan eksportere budgettet til Dropbox og tage det med som udprintet version næste gang, du skal snakke med din bankrådgiver. Appen er på engelsk.
8. Money Log
Money Log har mange nyttige funktioner som for eksempel påmindelse om betaling og en mulighed for at eksportere budgettet til Dropbox, således at det kan printes ud.
9. Home Budget Manager
Home Budget Manager er et budgetredskab med mange forskellige funktioner, som kan være med til at give dig et solidt overblik over din økonomi. Du kan for eksempel tage billeder af dine kvitteringer og få påmindelser om betalinger. Appen er på dansk. Dog skal du være opmærksom på, at det kun er de første 30 dage der er gratis, derefter koster det penge.
Hvilken app bruger du?
[fbcomments][/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/4″ offset=”vc_hidden-xs”][vc_column_text]
Sidste artikler
[/vc_column_text][vc_widget_sidebar sidebar_id=”sidebar_3″][/vc_column][/vc_row][vc_column width=”3/4″][/vc_column]